| Levnedsskildring |
En kort Beskrivelse over vor kjære Søn Detlefs Levnet. Han var født den 16 December 1889 i Fjersted, og Opdraget i sit Hjem sammen med sine 2 Brødre, som altid holdt uendelig sammen, modtog ogsaa sin Skoleundervisning i Spandet, og Konfirmeret i Spandet Kirke den 27 Marts 1904, og som han opvoxede, frem kom altid den Løst hos ham, at han ønskede at komme i Kjøbmandslære, som han ogsaa kom, da han var Konfirmeret, og blev saa ved, og Arbeide fremad i den Gesjæft, som han havde Valgt, og vi sine Forældre havde altid Glæde af ham. Han Arbeidede altid med Flid, og Løst, og havde altid de beste Anbefallinger, som beviser ved de Papirer der var i sine Gjemmer, ohvor han har været har vi ikke haft andet end Glæde af ham, og naar han havde Ferie var de altid sit Hjem han søgte til, han havde et stille, og rolig væsen, vi har ikke andet end gode Minder om ham vor kjære Søn, du var altid en stor Glæde for os sine Forældre, og Brødre naar han kom hjem, at vi kunne samles om ham vi havde ham Alle saa Kjær. Han var i Flensburg i en Manufakturforretning hos Mau og Andresen 1914.
Men saa kom den Skrækkelige Krig, han var Ersatz Reservist, og skulle stille den tredje dag efter at Krigen var brudt ud, men han havde saa den Løkke, og blev fri denne Gang, saa skulle han atter stille den 4 Januar 1915, men da gik det ikke saa da skulle han med, han kom til Schlesvig og blev udddannet, og 3 Maaneder derefter kom han til Frankrig, fløttede rundt om i Elsas og Vogerser og saa maatte han til Rumænien altid vor de gik haardt til, og saa tilbage til Frankrig igjen 1916, de var en haard Prøvelse for ham vor kjære Søn, han skrev altid flittig naar Tiden tillod de, at han kunne skrive, og indholdet af sine Breve var altid at vi snart maatte faa den [kanikkelæse], og komme sund, og rask Hjem, men han skrev, at alt stod i Gudsfaderhaand, og som han hørte os skulle vi føie os deri. ivor streng de end var for ham saa havde han altid Tankerne ved Hjemmet i sine Breve, at vi sine Forældre blot maatte faae de godt, og ligeledes sine Brødre, sin ælste Broder Mathias, som var kommen i Engelskfangenskab glædede ham at høre han saaledes var kommen ud af det, og var fri for megen Angst og Vaagen. Vor kjære Detlef var tilsist i Flandern, der var sin Broder Anton ogsaa, men kunne ikke træffe hinanden da de ikke var ved et Regiment, men ellers omtrent paa et Sted, saa kom vor kjære Detlef til Kantinen, og var der 2 Maaneder, han skrev da havde han de godt, de var 2 Mand der, men saa skulle der en væk af dem, og han var den øngste sa de blev vist ham, de siste Brev han skrev var til sin Fadersfødselsdag den 20 November og da skrev han ogsaa at han skulle vist til Fronten igjen, de var Aaret 1917, og 4 dage derefter at vi havde modtaget dette Brev, kom sine Værdisager med Paaskriften Falden, de var et haard Slag, som vi aldrig kan blive fortrolig med den Tanke hvorfor skulle dette ske, kun dem som selv har Erfaret de ved vor haard de er at miste en Kjær Søn og Broder, nogle dage derefter kom der Efterretning at han var Falden den 20 November Middag Klokken halv et, om de er paseret i Kantinen eller han var kommen til Fronten har vi ingen oplysning faat om, de var en Fuldtræffer der ramte.
Detlefs Forældre Hans Chr Jensen Else K. Jensen
Fjersted 22 Februar 1919 |