Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

M -

Rapporter fejl

(Alle billeder i serien):

Korrekturlæst

Den faldne
Efternavn	Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e)	Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå)	Kunne ikke udfyldes
Fødested	Kunne ikke udfyldes

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Vor kære Hans har fra Barn af kun gjort sine kære Glade, alvorlig og samvittighedsfuld, dog livlig og frisk. Som ganske ung var han Mejerist nogle Aar, var dygtig til Faget, men det fri Naturliv savnede han og tillige af Helbredshensyn vendte han atter Hjem og blev Landman, med Liv og Lyst. Han hørte til dem der selv tog "den tunge Ende", aldrig skaanede han sig selv, kunde leve helt for andre. Med 21 Aar tog han Plads paa en større Gaard paa Als, som Forkarl (hos Chr. Jørgensen Stolbro). Her nød han sin Husbonds fulde Tillid, idet han lod Hans staa for det hele, men kun et halvt Aar fik han Lov at være der, blev indkaldt til Soldat, et Aar var han i Neumünster, og det næste som Oppasser i Berlin. Der blev gjort en Deel for at beholde ham ved Militæret, men som tro Dansker var det ham imod og hans Gudsliv kunde ikke trives i den for det meste raa Omgivelse. Derpaa kom han til Skodborg hvor han følte sig som Hjemme blandt kære Venner, men kun trefjerding Aar, saa kom Krigen og rev ham som saa mange andre bort fra Hjemstavn, Hjem og kære, det Hjem som han hængte ved med særlig kærlighed, som han skrev fra Slesvig d. 26. Mai 1915. "Tak I kære for alt godt I har gjort mod mig, o vort kære Hjem, o, hvor er det et velsignet Hjem for os. Herren bevare Eder kære Far og Mor, at maa faa Lov at blive en lang Tid hos os". Hans stillede den tredje August i Haderslev og til Belgien og videre ind efter Paris og tilbage igen, det var en haard Tur. Omsider fik de lidt Ro og Efterretning Hjemmefra, og godt kammeratskab holdt ofte Humøret oppe, som han skrev d. 27 Sept. 1914. " Bernhard Rasmussen, Peter Frank fra Røjbøl og jeg holder sammen som Brødre og deler som Brødre. Det seer ofte saa sort ud og man kommer til at spørge Herren hvorfor ? Men vi kender ej hans Vilje, men engang skal det forklares os, om ikke her saa hisset, lader os kun holde os til Jesus han vil give os Kraft til at holde ud skal det være kort eller længe". Den 20 Januar 1915 blev han paa Hartmansweilerkopf saaret i Armen, selv skriver han derom: "Vi laa i en lille By Pulversham, var nylig kommen tilbage fra Skyttegravene, den 19. om Aftenen maatte vi afsted igen kun med Stormpakning, gik hele Natten, altid i Bjergene, hvor der var megen Snee eller ogsaa saa glat at vi gik bagover. Da vi naaede derhen begyndte det vi havde anet, Franskmænd kunde vi ingen see af, gav ild fra alle Sider oppe fra Træerne, hvor de sa fastbundne paa 50 m. Afstand, saa [ fortsættes ]

Levnedsskildring

Vor kære Hans har fra Barn af kun gjort sine kære Glade, alvorlig og samvittighedsfuld, dog livlig og frisk. Som ganske ung var han Mejerist nogle Aar, var dygtig til Faget, men det fri Naturliv savnede han og tillige af Helbredshensyn vendte han atter Hjem og blev Landman, med Liv og Lyst. Han hørte til dem der selv tog "den tunge Ende", aldrig skaanede han sig selv, kunde leve helt for andre. Med 21 Aar tog han Plads paa en større Gaard paa Als, som Forkarl (hos Chr. Jørgensen Stolbro). Her nød han sin Husbonds fulde Tillid, idet han lod Hans staa for det hele, men kun et halvt Aar fik han Lov at være der, blev indkaldt til Soldat, et Aar var han i Neumünster, og det næste som Oppasser i Berlin. Der blev gjort en Deel for at beholde ham ved Militæret, men som tro Dansker var det ham imod og hans Gudsliv kunde ikke trives i den for det meste raa Omgivelse. Derpaa kom han til Skodborg hvor han følte sig som Hjemme blandt kære Venner, men kun trefjerding Aar, saa kom Krigen og rev ham som saa mange andre bort fra Hjemstavn, Hjem og kære, det Hjem som han hængte ved med særlig kærlighed, som han skrev fra Slesvig d. 26. Mai 1915. "Tak I kære for alt godt I har gjort mod mig, o vort kære Hjem, o, hvor er det et velsignet Hjem for os. Herren bevare Eder kære Far og Mor, at maa faa Lov at blive en lang Tid hos os". Hans stillede den tredje August i Haderslev og til Belgien og videre ind efter Paris og tilbage igen, det var en haard Tur. Omsider fik de lidt Ro og Efterretning Hjemmefra, og godt kammeratskab holdt ofte Humøret oppe, som han skrev d. 27 Sept. 1914. " Bernhard Rasmussen, Peter Frank fra Røjbøl og jeg holder sammen som Brødre og deler som Brødre. Det seer ofte saa sort ud og man kommer til at spørge Herren hvorfor ? Men vi kender ej hans Vilje, men engang skal det forklares os, om ikke her saa hisset, lader os kun holde os til Jesus han vil give os Kraft til at holde ud skal det være kort eller længe". Den 20 Januar 1915 blev han paa Hartmansweilerkopf saaret i Armen, selv skriver han derom: "Vi laa i en lille By Pulversham, var nylig kommen tilbage fra Skyttegravene, den 19. om Aftenen maatte vi afsted igen kun med Stormpakning, gik hele Natten, altid i Bjergene, hvor der var megen Snee eller ogsaa saa glat at vi gik bagover. Da vi naaede derhen begyndte det vi havde anet, Franskmænd kunde vi ingen see af, gav ild fra alle Sider oppe fra Træerne, hvor de sa fastbundne paa 50 m. Afstand, saa [ fortsættes ]

Bilag/breve
Breve	Skodborg d 13 Febr 1919. Kære Poul Mikkelsen! Gærne vil jeg efterkomme dit Ønske og skrive lidt om den Tid Hans var hos os, eftersom det kun er gode og lyse Minder vi har fra vort Samvær. Efterat Hans i Septbr 1913 var kommen fri fra tysk Militærtjeneste kom han til os Novbr samme Aar som Forkarl. Ak kun altfor hurtig gjorde den onde Krig Ende for os paa Samlivt med den unge Mand som vi alle lærte at agte og elske i den korte Tid vi var samme med ham. Som Husbonde lærte man snart at sætte Pris paa Hans paa den Dygtighed og Omhyggelighed hvormed han altid udførte sin Gærning. Han var et af de Mennesker der var "Fart i". - Det var dog ikke Alene som den dygtige Arbeider man lærte at sætte Pris pa Hans, man mærkde snart at man foruden den tro Tjener ogsaa havde faaet en Trofast Ven i Huset. Hans havde det ikke som saa mange Unge der, saa snart Dagens Arbejde er til Ende - søge i Byen for sammen med ligesindede Kammerater at fordrive Tiden med Morskab ofte af Tvivlsom Art. Gærne sad han om Aftenen sammen med os, naar vi var samlede til Oplæsning af en god Bog, til Samtale eller naar vi samledes til fælles Andagt med Tak til Gud for den svundne Dag. Ja vi mærkede snart at vi kunne dele det bedste sammen, saa vi kunne være "fælles om hans (Jesus) Liv og Fred, Lys og Kraft og Herlighed". - Man mærkede ret at Hans følte sig vel og udviklede sig paa god Maade under de hjemlige Omgivelser efter den lange tørre Soldatertid. I Foraaret 1914 indbød K.F.U.M i København et Antal Unge hernede fra. Hans fik Leilighed til at komme med. Meget oplivet over alt det gode og skønne han havde oplevet paa denne Rejse vendte han tilbage fuld af Tak til Gud og de kære Venner som beredte sønderjydske Unge denne Glæde. - I Juni s. A. blev Hans forlovet med en kær troende Pige Marie Jensen fra Andst i Danmark. Lykkens Sol syntes nu at straale fra klar Himmel. Dog det gik jo her som saa ofte i Livet at de lyse og mørke Tider ligge nær sammen. - Snart begyndte der at vise sig truende [ fortsættes ]

Bilag/breve

Breve

Skodborg d 13 Febr 1919. Kære Poul Mikkelsen! Gærne vil jeg efterkomme dit Ønske og skrive lidt om den Tid Hans var hos os, eftersom det kun er gode og lyse Minder vi har fra vort Samvær. Efterat Hans i Septbr 1913 var kommen fri fra tysk Militærtjeneste kom han til os Novbr samme Aar som Forkarl. Ak kun altfor hurtig gjorde den onde Krig Ende for os paa Samlivt med den unge Mand som vi alle lærte at agte og elske i den korte Tid vi var samme med ham. Som Husbonde lærte man snart at sætte Pris paa Hans paa den Dygtighed og Omhyggelighed hvormed han altid udførte sin Gærning. Han var et af de Mennesker der var "Fart i". - Det var dog ikke Alene som den dygtige Arbeider man lærte at sætte Pris pa Hans, man mærkde snart at man foruden den tro Tjener ogsaa havde faaet en Trofast Ven i Huset. Hans havde det ikke som saa mange Unge der, saa snart Dagens Arbejde er til Ende - søge i Byen for sammen med ligesindede Kammerater at fordrive Tiden med Morskab ofte af Tvivlsom Art. Gærne sad han om Aftenen sammen med os, naar vi var samlede til Oplæsning af en god Bog, til Samtale eller naar vi samledes til fælles Andagt med Tak til Gud for den svundne Dag. Ja vi mærkede snart at vi kunne dele det bedste sammen, saa vi kunne være "fælles om hans (Jesus) Liv og Fred, Lys og Kraft og Herlighed". - Man mærkede ret at Hans følte sig vel og udviklede sig paa god Maade under de hjemlige Omgivelser efter den lange tørre Soldatertid. I Foraaret 1914 indbød K.F.U.M i København et Antal Unge hernede fra. Hans fik Leilighed til at komme med. Meget oplivet over alt det gode og skønne han havde oplevet paa denne Rejse vendte han tilbage fuld af Tak til Gud og de kære Venner som beredte sønderjydske Unge denne Glæde. - I Juni s. A. blev Hans forlovet med en kær troende Pige Marie Jensen fra Andst i Danmark. Lykkens Sol syntes nu at straale fra klar Himmel. Dog det gik jo her som saa ofte i Livet at de lyse og mørke Tider ligge nær sammen. - Snart begyndte der at vise sig truende [ fortsættes ]

Skjul dokument