Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold P -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring og han mente at han ikke skulde faa varige Men deraf. Desværre maatte vi trods gode Forhaabninger modtage det tunge Budskab at vor elskede Nis var død den 22 Dezember og blevet begravet Juleaftensdag i Etalen. Hvor stor vor Sorg end er saa er det os en stor Trøst at han forstod at bøje sin Vilje in under Guds. I et Brev fra Rusland skrev han. "Jeg haaber at Gud vil forunde mig at komme Hjem til Eder som jeg elsker saa højt. Jeg beder ham saa inderlig derom og om dalig at bevare Eder og mig. Han er mægtig dertil. Han har jo hjulpet os godt hiintil og forunderlig bevaret og styrket mig. Men skulde det ikke være Hans Vilje at jeg skulde komme Hjem, saa ved vi jo at vi formedelst Jesu Naade og vor Tro paa Ham vil samles med hverandre i hans lyse Himmel hvor der er evig Fred og Glæde" Vi har mange kære Breve fra ham da han skrev til os hver Dag. Et af hans sidste Breve lyder saaledes. "Ja nu nærmer den kære Jul sig jo, o hvor havde det været herlig om vi kunde have tilbragt Julen sammen i vort kære Hjem. Det er nu anden Gang at vi maa fejre den fjernt fra Hinanden, o hvor man tænker paa de mange herlige Juleaftener som vi har haft sammen i vort kære Hjem. Ja de gode Barndoms- og Ungdomsminder, hvor er jeg taknemlig for dem, o min dyrebare Moder hvor har du været meget for mig altid. Gud vor Fader lønne dig derfor, og Han vil ogsaa nok opfylde mit inderlige Ønske om igjen at komme hjem til Eder og være lidt for dig paa dine ældre Dage. Ja hvor er det herligt, trods Savn og Længsel efter Eder at jeg har Eder alle mine Kære derhjemme som tænker paa mig og beder for mig, og saa kommer den dag nok med Guds Hjælp da vi igjen kan leve lykkelig sammen derhjemme som før. Og Tak min elskede Moder fordi du har vist mig Vejen til Ham hvor den rette Trøst og Hjælp er at finde vor Sorg og Længsel tynger paa Hjærtet, din faste og stærke Tro og Tillid til Gud har været mig det bedste Bevis paa hvor der er hold i naar Stormen raser. Ja hvor er det herlig naar vi kan sige: "Under dine Winger Skygge som i Barndomshjemmet trygge, vandre vi trods Storm og Slud" Nu vil jeg ønske Eder mine Kære, en af Gud velsignet Juleaften med hans rige Fred og Glæde og et af Ham velsignet Nytaar i det Haab at det nye Aar snart vil bringe os den længe ventende Fred saa at vi igjen maa samles i vort kære Hjem. I maa nu ikke sørge for mig men glæde Eder med Hverandre saa godt I kan. Gud vor Fader bevare Eder og mig som Han har gjort hidindtil." Derfor skal Savnets tunge Tid Som friste vi maa herneden, Smelte som Sne for Solen blid, Med Haabet om Gjensynsglæden. Maria Paulsen Tyrstrup. den 6 Oktober 1917.
Bilag/breve