Bliv indtaster

Arkivsamling
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold P -
(Alle billeder i serien)
Den faldne
Efternavn Paulsen
Fornavn(e) Peter
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 19-04-1892
Fødested Djernæs
Amt Haderslev
Sogn Hoptrup
By eller kommune Djernæs
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Stilling/erhverv før krigen Landmand
Opholdssted før krigen Djærnæs
Levnedsskildring
Levnedsskildring
Angaaende vor dyrebare eiegode Søns død i Krigen, vil vi saa godt som vore Tanker formaar skildre vor kære Søns Liv og Levned, heelt fra Barndammen af. Han var i alle Henseende et lydigt Barn! blid i Sindet, at man altid kunde tugte ham med Øinene, ogsaa i Skolen var han hams Lærer lydig og underdanig; da Budskabet kom tilos: det svære Budskab at han var falden, skrev hans Bror til os; Man kalder i saadant Øieblik tilbage alle kærlige Minder man har om de Kære og jeg maa sige, at det særlig var Eders kære Peter der vedd sin barnlige Godmodighed og sit barnlige glade Sind har præget sig i min Hukommelse, og jeg glemmer heller aldrig; at I saa ofte har bekræftet mine Indtryk naar I fortalte hvor villig og glad han tog fat allesteder hvor det trængtes. - Ja, Gud xx xxx har kuns gode Minder om xxxx vor kære hedengangene. - Saa kom Confirmationesdagen hvor han aflagde Løftet om at blive sin Herre og Frelser tro. - Siden var han 2 Aar hjemme i sit Barndomshjem, og hjep? sin Fader i Mark og Eng og hvor det behøvedes. Saa kom han en Vinter paa Bramminge Efterskole, atter var han 1½ Aar hjemme i sit Barndomshjem, Hjemmet længtes han altid efter. Et Moderbarn var han, han kunde gjøre alt for sin lille Moer som han altid sagde, derfor kommer der jo eendnu altid Veemods tanker over Én naar man tænker tilbage paa den svundme Tid, da vi levede sammen i Fred og Glæde. Endelig Xxxdede Xxxxx han skulde være Soldat, han meldte sig et Aar for tidlig, og paa Grund at han meldte sig frivilligg kom han til at ligge Soldat i Flensborg, atter var Hjemmexxxsen langt borte, Hjemvee havde han altid, men det sidste Aar maatte han til Bohstedt?; som ei var med sin Villie, men en Soldat maa jo lystre, som han sagde; Denne Tid fik jo dog en Ende og Befrielsens Time slog jo og for ham, og han kom hjem og var glad, og vi hans Forældre ikke desmindre, da tænkte vi ei paa at det værste stod ham for. Han kom hjem i September 1913 og var saa hjemme til Krigens Udbrud, denn forfærdelige og skrækkelige Krig, som aldrig kan glemmes, saa længe man leve.
Dagen før Afreisen og fordrede vores kære Peter os til at spille og synge Psalmen, Vor Gud han er saa fast en Borg! da vi var færdig, stod han og sagde: Xxdrager jeg ud i Krigen og gjør min Pligt - Men det var jo en kold Pligt baade for ham og Alle hans dansksinde Kammeraters, - Tirsdagen d 4 August om Formiddagen drog han bort fra sit kjære Barndomshjem, som han aldrig skulde see mere! Hans Søster Trine? Bror Hans og jeg hans Moer kørte ham til Haderslev, hans Faer var syg og kunde ei ledsage ham paa den sidste Vandring fra Hjemmet.
I Kasernegaarden blev de opstillet i 3 lange Rækker, saa lang som hele Gaarden var, en Veninde og mig hans Moer fik Lov til at komme ind i Gaarden at sige vores Børn det sidste Farvel, man tænkte dog ei at det var det sidste Haandtryk jeg fik af min elskede Barn her paa Jorden; Jo det var det Min Veninde fik Gud være lovet Lov til at faa sin Søn hjem, han var vores Søns bedste Kammerat, han skrev ogsaa efter Peters død, at Modet var dalet meget siden han var borte, vor lille Peter kunde nok holde Modet oppe baade paa sig selv og hans Kammerater. - Den 8 August reiste de fra Haderslev til Flensborg, hvor vi fik Kort fra ham fra Nordslesvigs-Sporskifte, hvor 10 til 12 Nordslesviger havde været til Alters inde i Fl. paa Diakonisseanstaltens lille kirke, og da var der skeer noget med vor dyrebare Peter, han havde fundet sin Frelser. - Han tog Leilighede xxxx Pastor Matiesen til at tale til mig og fortalte mig at én netop for nylig havde han fundet sin Frelser, efter at han i Aaringer havde gaaet med xxxlere Papirer?, - Hertil skriver Herr Pastor Mathiesen Jeg har ikke ofte seet ind i saadan et par klare Øine som hans, og det var ikke svært at tro hvad hans sagde; at nu gik han i Krigen uden nogen som helst Bekymring for Liv eller Død. - tilmed skriver Hr. P. M. Vi har tidt talt om ham siden og takket Gud for ham. Han er ganske vist godt gjemt hos Jesus.
Ja Herren skal have Tak for hans store Naade imod vor kære uforglemmelige Søn. - Fra Flensborg tog de med Toget til Achen og siden maserede de igjennem Belgien langt ind i Frankrig, da det skæbnesvangre Tilbagetog for mangen en Kammerat maatte bløde til døde, andre kom i Fangenskab og Franskmændenes Kugler suste fra alle sider. Tilsidt steedse? Tilbagetoget men saa kom den ene Patrollie efter den anden den ene Dag efter den anden de var paa saadan skrækkelig Patrollietour at vore dyrebare elskede Søn og Broder maatte lade sit unge Liv den 19 September 1914 om Formiddagen Kl. 10 der skrives jo til os at han var død med et samme, kun Gud alene ved det. Herren være hans Sjæl naadig. - Breve fra ham har vi kun faaet 1 de andre var Kort, i dette Brev skrev han de havde været i 3 Slag i det ene Slag havde han mistet 14 døde og 31 Saarede af hans Kompagni; derudi Brevet beder han til Gud for sine døde Kammerater at Gud vil være deres Sjel naadig. - Det sidste Kort vi modtag fra ham var skeven den 15 September, hvori han beder om Pakke da han slet ingen har faaet, Hunger led de ogsaa, idet han skriver at de mangle Brød.
Her vil jeg slutte vor kære afdøde Peters Levnendsskildring i det Haab at vi maa samles i Guds Rige med ham der hverken er Sxød eller Jammer Skrig eller Pine.
Bilag/breve