| Levnedsskildring |
Min Søn Hans forlevede en stille, men lykkelig og glad Barndomstid i vort lille beskedne Hjem. Han blev 1910 konfirmeret af Pastor v. Fischer Benzon, der gav ham følgende Sprog med: Hvormed skal en Ung holde sit Sind reen ? Ved at han holder sig efter Guds Ord ! Da han kom i de Voksnes Fol, arbejdede han sammen med hans Fader i Hjemmet med største Flid. Alting gik fremad med Lyst og Glæde i flere Aar. Ved Krigens Udbrud maatte Hans melde sig til Samrollen, hvilket gjorde et dybt Indtryk paa ham. Det var, som om der anede ham noget. Den 20 August 1914 ramtes hans Fader af et Hjerneslag under Høstarbejdet. Hans var den første som kom tilstede og fandt ham død. Alt blev saa stille og Sorgen tyngede i vort Hjem. Men da var det Hans som kunde vejlede sig selv og os andre. Han kunde nok arbejde paa egen Haand og alt hans Hu stod til Hjemmet. Efter endt Dagværk kunde han synge flere Salmer for os. Hør min Sjæl den gode Hyrdes Stemme var hans Yndlingssalme. I 1915 blev han indkaldt til Krigen. Den 12 Mai kom han til Segeberg, derfra til Lybæk og siden til Frankrig. Sidst i April 1916 fulgte vi ham til Bremen, efter en lille Orlovstid i Hjemmet. Vi saa efter det bortrejsende Tog, saa længe den kunde øjnes. I et Brev skrev han at han kunde see Spandet Kirke under Kjørselen helt til Gram. For ham, med hans dybe Kærlighed til Hjemmet var det en tung Bortrejse og det blev hans sidste. Hans Breve skildrede Nøden og Elendigheden ved Fronten. De udtrykte ofte Haabet om at vort Hjem og Hjemegn maatte blive forskaanet for disse Trængsler. Af hans Breve fremgik det, at han var dybt nedbøjet ved alle Farer og Rædsler i Krigen. Men alt det gode han havde lært i Skolen og Hjemmet, hans Salmer og Bønner holdt ham oppe. Han hade søgt og fundet den rette Trøst i Gud vor Frelser. For ham bøjede han sig i Ydmyghed med den Forvisning, at kun der var den rette Trøst at faa. Efter mange Omflytninger kom han i Juli 1916 til Sommefloden. Her maatte han lade sit unge Liv, idet han ramtes af en Granat den 11 Juli om Aftenen Klokken 10½.
Hvil sødt i fremmed Jord !
Hans Moder
Mølby den 16 februar 1919. |