| Levnedsskildring |
Jørgen Peter Zachariassen blev født d 11 juli 1892 i Dybbøl blev døbt d 14 August samme Aar, besøgte Landsbyskolen og blev konfirmeret af Pastor Hansen Palmesøndag 1907.
Det var for ham som noget selvfølgeligt, at han blev Landmand, ligesom Faderen, og denne gjerning optog ham med tiden, ogsaa helt og holdent.
Med undtagelse af den tid han opholdt sig på Skolerne var han hjemme.
Kun var han et halvt aar Landvæsenselev hos Rasmus Jensen, Høng og et halvt aar Karl hos Bonefeldt, Sotrup.
J. Z. var ikke tidligt udviklet, først efter sit 20nde Aar begyndte han at føle sig som voksen; men da skete det ogsaa, som Landbokonsulent Hansen i et Eftermæle betegnende skriver om ham: "Evnerne udfoldede sig i et hurtigt Tempo" og de følgende Aar "var sikkert gaaet i Opfyldelse som [kanikkelæses] skriver i samme eftermæle: "Han var sikkert bleven en god og dygtig mand, til at opfylde en plads i vort Folk, om han havde faaet lov til at leve."
Ungdomsarbejdet levede han fuldtud med i. Han tog ivrig Del i Gymnastikken, uden dog at være en fremragende gymnastikker, Han sluttede sig straks til Afholdsbevægelsen, og tog levende Del i samme, "Jeg har desværre brudt mit Afholdsløfte" skriver han d 18/1 15. Der blev uddelt Rum til at blande i Drikkevandet.
Han følte det som sin Pligt at han skulde med da han indkaldtes til Uddannelse i Oktober 1914. Hans soldatertid blev ikke særlig lang, og heller ikke særlig streng. Uddannelsen skete i Altona. Haardheden fik han dog ogsaa at føle, han skriver d 12/3 15 "Idag var jeg atter hos Tandlægen, jeg var under behandling af 2 mand i 1½ Time, og fik 3 Tænder trukket ud, 16 December ret i med 3 Nervebehandlinger, hvoraf den ene Nerve blev trukket ud, altsammen uden noget bedøvende Middel.
Med sin vaagne samvittighed var det ikke let for ham at gå ind i Krigen. "Det er nogle sære Tanker man har ved saadan at drage ud for at slaa Mennesker ihjel. Men jeg er [kanikkelæses] disse Tanker bort og beder om at Gud vil være med os og hjælpe os at gjøre det rigtige" skriver han i sin Dagbog d 13/1 15. Senere i et Brev af 25/1: I kan tro det var en Lettelse da vi var paa Tilbagevejen i Nat. og der blev sagt at vi skulde tage Patronen ud af vore Bøsser. For det er dog ligevel grimt at tænke paa, at man gaar med skarpe Patroner, som skal bruges til at skyde Mennesker ihjel. Gud ske Tak, at jeg slap for at skyde denne gang." Længslen efter Freden gaar gjennem alle hans Breve, og naar der er naaet et Rygte til dem om Fred, skal han straks have Oplysning derom fra Hjemmet.
J.Z. havde
lige siden sin Indkaldelse maatet savne Landsmænd mellem kammeraterne. Nogle
der var afkommanderet til Landarbejde traf han dog. Saaledes skriver han
den 8 April 15. ”Ja her i [kanikkelæses]
har vi det selvfølgeligt godt. Jeg er allerede kommen i den belgiske
Landboforening”; hvor jeg skriver dette brev færdigt. Her kan jeg sidde ved et
Bord. Og den 11 April : ” I gaar aftes var jeg igjen henne og besøgte Landboforeningen.
Jeg er meget glad for at komme der, sjønt jeg ikke tror, de har samme Mening om
mangen Ting, som jeg. Men det er jo da Landmænd, og de fleste er Landsmænd.”
Han har da ogsaa haft en god Kammerat. Fra ham [kanikkelæses] "Kriesfreiwilliger Gefteiter." modtog Jørgens Forældre d 5 Maj følgende Skrivelse: En sørgelig Pligt tvinger mig til at skrive til Dem. Den 26 April om Morgenen Kl 10 ramtes Deres Jørgen af en fjendtlig Kugle. I deres bitre Smerter trøster Dem ham som tillod saadant og som er og bliver naar vi alle er fulgt Deres stakkels Jørgen efter. Hvorfor netop jeg skriver til Dem ? Fordi vi er bleven lidt Venner i den Tid vi har været sammen. Vi har ofte været sammen og redeligt delt de smaa glæder, og de ubehageligheder denne Krig bringer med sig. Jørgen har saa fortalt om sit Hjems Mennesker deroppe, om hvilke jeg har hørt meget, og set lidt til. Ogsaa han holdt meget af "Gøsta Berling"den Bog som er den kjereste for mig. Men helst fortalte han mig af og til, om sit Hjem i [kanikkelæses] [kanikkelæses] og om Dem.
JZ levede altid i den inderligste Forbindelse med Hjemmet, Forældre og Søskende, dette vidner hans mange Breve om. Han skrev helst et langt Brev hver Dag, og undertiden et kort om Morgenen og et Brev senere paa Dagen. Han skriver ogsaa d 22/3 "Jeg glæder mig ordentligt til engang at komme hjem.
"I skriver at I er kjede af, at I ikke sendt mig nogen Læsning til Paasken. Det skal I nu ikke være, jeg havde det nye Testamente, Kirkesagen og [??]korsets Paaske[??] saa jeg havde nok at læse."
JZ forstod at s'ge Kraft og Trøst paa rette sted. Palmesøndag 15 skriver han: Jeg var meget glad for at deltage i Altergangen, skjønt jeg ikke forstod og ikke kunde følge med i, hvad Præsten sagde før Altergangen.
Den 24/3 da han har skrevet om et Stormangreb, fortsætter han: "Jeg var lidt i Tvivl om, om jeg skulde skrive det, men I ved jo, at der falder ikke en Stjerne til Jorden uden Vor Faders Vilje."
Under salmesangen læste jeg nogle af vore hjemlige Salmer skriver han d 3/2 15. |